Prins.

Prins er født i 1994 og er frisk og rask, så han har været Cassandra's gode ven og læremester i mange år. Nu er hun vokset fra ham, så han nyder livet som pensionist.
Udover sin smukke farve har han et dejligt temperament, som blev afprøvet første gang, den dag vi kom hjem med ham.
Vi hentede ham den 21. februar 2007 i Sønderjylland - lige nord for Rudbøl - i øsende regnvejr - og endte hjemme i en hylende snestorm.
Bil og trailer kunne (som sædvanlig) ikke forcere en eneste af de stejle bakker vi skal op ad for at komme hjem, så jeg måtte gå hjem over markerne sammen med Prins; ca. 1½ km i mørke med 80-90 cm snedriver og piskende sne i ansigtet.
Prins fulgte mig tillidsfuldt ud af traileren og hjem til den dejlige stald, hvor alle de andre tog imod os med stor glæde.
Han går på fold hver dag sammen med vores anden pensionist, Marco, og vi håber, at han skal blive hos os i mange år endnu, selv om han ikke skal rides mere.



Med Marco på sommerfold


Meget god mad og intet arbejde -
giver mulighed for stor mave!


Med Marco og Mirage i slugten.

 

April 2011,
mens Cassandra stadig næsten passede til Prins.
Marts 2013 - tøjet passer bedre,
men Prins er blevet lidt lille.

Gamle billeder:


I sommerpels


I vinterpels

På ridebanen første gang - i snevejr
- det går fint...............

Ups - en snedrive..........

Græsfoldene er lukkede i april fordi der er kørt
gødning ud, og græsset skal gro lidt før det
skal spises.  Det er kedeligt at gå på jordfold,
men så er det heldigt, at ens ejer gider gå
og holde i snoren mens man græsser
udenfor foldene.


En forårstur i skoven er ikke så ringe.
Der er ingen myg og fluer nogen steder endnu.

Man kan godt blive lidt søvnig af at stå i solen
og vente på at blive fotograferet.

Et hvil i solen en vinterdag ved Danmark's
næsthøjeste punkt; Yding Skovhøj
 


YES - en tur på de gamle stubmarker om foråret.......


Pyh, man bliver svedt.....


...men meget frisk, og må ha' snor på hjem.....

.....hjemme igen  -  alligevel lidt trætte.