De mange katteliv på Hovgården.

Alle er neutraliseret, vaccineret og øremærket.
Alle staldkatte får lov til at komme indendørs og få mad (og varme/tørvejr) når de har lyst.
Da vi kom hertil medbragte vi to norske skovkatte, som var indekatte, og der var ingen staldkatte på gården, som havde været forladt i 1½ år.
Vi fik først en killing fra Sattrup, en landsby ca. 4 km herfra, som skulle være staldkat. Men det var om efteråret og det blev koldt om natten, så han kom selvfølgelig indendørs og bo indtil næste sommer, hvor han gerne ville ud og opleve resten af farmen.
Derefter kom lille søde gråstribede Missemor listende herind og kort tid efter en stor rødstribet hankat, som vi døbte Missemand (blev hurtigt kastreret og derefter delvis sofa-kat).
Alle de 'gamle' katte er ved at være væk, men der kommer stadig nye til.

Og her er de så, alle de misser vi har nu:

I sommeren 2005 kom alle killingerne. Vi vidste godt, at Missemor ventede sig til trods for forsøg på at give hende p-piller, og havde også set en stor hvid hankat i nærheden; men da tiden nærmede sig forsvandt hun selvfølgelig og da hun kom tilbage kunne vi jo se, at hun havde født.
Der gik 5 uger, og ingen killinger var at se nogen-som-helst steder, før Henrik og Cassandra en dag fandt en lillebitte gråstribet killing, der var faldet ned fra loftet over værkstedet. 

1) Det var Grålling, der voksede op og blev en stor flot slank hunkat.
Hun fjanter rundt på gården om dagen og sover sammen med sin bror, Frøns, i en kurv inde i huset om natten.
 

Vi hentede derefter de to resterende killinger på loftet - nærmest med livet som indsats; loftet kan ikke bære og Missemor forsvarede sine killinger med tænder og kløer.
Men det lykkedes at få Freja og Frøns ned til resten af familien; vi flyttede dem ind i et badeværelse i stuehuset, for det var på høje tid, at de blev tamme.

2) Freja er smuk som den nordiske gudinde hun er opkaldt efter.  Halvlang hvid pels, lille grå hat og lyseblå øjne. Hun er reserveret, men sød og kærlig.  Ingen kat vasker sig mere end hun; men hun har også den mest fantastiske pels - den er virkelig så blød og glat som mink!  Freja bor indendørs og kommer ud i løbegården, når vejret er til det.


Her kan man se hendes smukke øjne
(jo - billedet vender rigtigt - hun ligger på ryggen)

Og sådan kom hun til at se ud.

 

3) Frøns er samme farve som sin søster Freja, men pelsen er kort og ikke helt så silkeblød, og øjnene er gyldenbrune. Han er kælen og vil gerne være inde i huset om dagen sammen med søster Grålling.
Udendørs er han barsk og sætter gerne de andre katte på plads.  Hans hale er lidt kortere end de andres fordi han engang havde fået et stort sår på de yderste 5 cm - og så blev noget af halen opereret væk.

 

Så snød Missemor os alligevel. Hun havde (allerede inden vi fandt det første kuld) haft stævnemøde med den hvide Missefar igen. Så da hun blev mistænkeligt stor om maven, fangede vi hende og lukkede hende inde i huset med adgang til løbegården. Og så fødte hun kuld nr. 2 'i fangenskab' den 24. august 2005.
To hvide og to gråstribede killinger, tre piger og en dreng. De blev selvfølgelig meget hurtigere tamme og vant til livet i huset end det første kuld.
Da de var store nok flyttede de to gråstribede piger, Pussi og Sussi (oprindelig døbt Jolly og Pepsi), ned til vores nabo, Karen.

-) Fanta blev hos os. Hun var hvid med lidt flere grå pletter end Freja og Frøns; lang, meget tyk pels og brune øjne. Meget energisk og nysgerrig, så hun blev inde-/udekat. Ude hele dagen og altid inde om natten.
Elskede Fanta måtte aflives i starten af oktober 2010. Efter kort tids sygdom og adskillige dyrlægeundersøgelser måtte vi se i øjnene, vi ikke kunne gøre mere for hende. Hun er dybt savnet!


7 uger gammel....


... og næsten 2 år.

 

4) Sprite - rosinen i pølseenden - blev også hos os.
Han er en flødebolle med tæt, lang hvid pels; silkeblød som Freja og med lysebrune øjne som Frøns. Samme type som sin mor, så han er ret kompakt - eller også er det bare kraftige knogler.   Måske skulle han have heddet Garfield.....
Han bor inden i huset sammen med de andre indekatte; vil ikke ud - det er nok for krævende og den virkelige verden er i det hele taget ret farlig.  Han er glad for mad og elsker at blive a'et på maven; kan ligge på ryggen med alle ben ud til siden i laaang tid, hvis man gider nusse ham. Sover ved siden af mor's hovedpude om natten. Gennemført 112% kæledyr.
Tja, han er selvfølgelig blevet lidt større nu - har længere pels og er mindst 5 kg tungere... men ellers ligner han sig selv.

Han synes sikkert selv, at det er et godt billede - - -
den runde mave er camoufleret godt af den store pels.

 

5) Sorte - en herlig ung hankat, som fulgte efter Missemand (som ikke er her mere) hjem i sommeren 2009. Han var sky og reserveret, men alligevel interesseret i os, så han kom langsomt nærmere dag for dag indtil vi blev gode venner og han flyttede ind i Hestestalden.
I foråret 2010 kunne vi se, at han som voksen hankat ville få et hårdt liv i landsbyen og at vi sandsynligvis var de eneste, der ville reparere alle hans sår og skrammer. Og da vi samtidig gerne ville være fri for hans strinten allevegne, besluttede vi os for at få ham kastreret og øremærket.  Så nu er han vores mis, og er blevet en doven kastrat med lidt ekstra polstring på siderne og absolut ingen krigeriske tendenser. Han enes med alle og går hellere sin vej end tager kampen op.  En helt igennem sød kat, der nu bor inde i huset og kommer ud når han vil. Han har haft brækket et forben som dog er helet helt uden mén, men han vænnede sig til at være inde i sin sygeperiode.
 

 

6) Bette Mis - en lillebitte vildtgrå hunkat, som pludselig stod midt på vejen i efteråret 2012, da vi kom hjem efter en køretur.
Hun var ca. ½ år, da vi fandt hende. Mager og sulten, fyldt med lopper og øremider, men meget kælen og sød. Overfor de andre katte en meget dominerende dame.
Med hjælp fra Dyrenes Beskyttelse endte vi med at adoptere vi hende. Hun blev steriliseret og chippet, og hun har valgt at være Henrik's kat, der bor på kontoret og kommer ud når hun forlanger det.
 
 

Kort tid efter Bette Mis' ankomst fandt vi Lillefix; en sød og dejlig lille tilløbende hunkat, der boede her et års tid, men som vi måtte finde et nyt hjem til fordi hun og Freja hadede hinanden inderligt.
Hun var selvfølgelig drægtig da hun kom og fødte den 25. oktober 2011 6 smukke killinger. Vi har beholdt 2 drenge: Simba og Asterix, som begge er indekatte.


7) Simba a.k.a. Simse - en dreng med et ufatteligt sødt og ekstremt roligt temperament og
samme lyse røde farve som vores elskede Rødemis (norsk skovkat - dybt savnet) havde.


8) Asterix  a.k.a. Aste - en blå-grå smuk stribet sølvdreng med en sjov vamset pels og et roligt sind.
Rigtig gode venner med Freja, som han tit er sammen med i løbegården.

8 katte er mere end rigeligt til vores familie - men det bestemmer man altså ikke altid helt selv.  Katte har det med at adoptere mennesker og vi har svært ved at sige nej, så................

 8) "Turbo" skulle ikke være vores!  Han var kun i pleje!
Det måtte vi til stadighed minde hinanden om.
Men vi måtte jo give ham et navn.
For han er så dejlig. Sød, sjov, livlig, kontaktsøgende, spindende og elsker at blive nusset, har næsten aldrig kløerne fremme og er bare så elskelig.

Han elsker at blive nusset på maven og kan ligge i timevis på ryggen i sengen, mens fjernsynet kører.

Han endte selvfølgelig med at blive her og er nu en smuk, voksen kat. En meget stor personlighed, der lever rigeligt op til sit navn og virkelig kan sætte gang i leg og vilde jagter med de andre katte.

 

Nyere billeder kommer

 

 10) "Sascha". En meget smuk missepige, som vi adopterede fra Tøstrup Kattehjem & Dyreværn.

 

 

Hun er indekat med en semilang silkeblød pels. Meget prinsesse-agtig og god til at spille kostbar, men også rigtig sød og kælen når det passer hende.

Billeder kommer.

 

 

 

 11) "Diesel"  Turbo trængte til en jævnaldrende legekammerat, der kunne deltage i hans mange sjove lege og påfund.
Så da vi var oppe i Tøstrup for at hente Sascha, fik jeg øje på en lille sølvblå killing, der sad i buret ved siden af med poterne oppe på tremmerne og kiggede bedende på mig - "tag mig med også".
Og det kunne jeg selvfølgelig ikke stå for. Hun fik et navn der passede til Turbo og kom med hjem.
Vi troede det var en han-killing, men det viste sig at være en pige - hvilket var ligegyldigt, da de altid skal neutraliseres alligevel.
Diesel er en lille forsigtig mis med den sjoveste hale, der krøller op på ryggen ligesom en slædehunds. Hun er lille og fin og leger faktisk ikke ret meget med Turbo - men det er der heldigvis andre der gør.

 

 

Billeder kommer.

 

 

 

   

 

 12) "Oscar" var der bare lige pludselig. Han gik rundt på gården som om han ejede det hele, men blev hurtigt meget tam og kælen.
Han var slem til at strinte op ad alting, så efter at have spurgt rundt i omegnen om nogen kendte ham - og det var der ingen der gjorde - besluttede vi at få ham neutraliseret osv og beholde ham.
Han er en stor, rund og vamset mis. Meget kælen og selskabelig, og går gerne med, når hundene er ude på markerne og løbe.
Han kommer selvfølgelig ind når han har lyst til det.

 

 

Billeder kommer.

 

 

 

   

 

 13) "Tootsie" kom lidt som et bagholdsangreb på mig.
Henrik havde været oppe på kattehjemmet i Tøstrup i anden anledning og kom hjem med nogle billeder af en sort-hvid kat.
"Se - synes du ikke den ligner gamle Sortemis?" (skovkat vi havde med da vi flyttede herover, men som vi mistede pga en blodprop kort tid efter).
Jo, det kunne jeg da godt se, selv om den var delvis kortklippet og ellers semilanghåret. Men vi skulle ikke have flere katte.
Kort tid efter var vi i Tøstrup igen og "kom, du skal lige se den kat jeg viste dig".  Der sad heldigvis en seddel på buret om at katten var reserveret - pyh - for vi skulle absolut ikke have flere katte!
Som svar fik jeg et smørret grin - jo, den var da reserveret til os!!!
Nå men rigtig sød var hun da - og kom også med hjem.
Tootsie er en meget smuk dronninge-mis med en vamset sort pels og hvide aftegninger. Hun har en fantastisk værdighed og alle de andre har stor respekt for hende, selv om hun aldrig har været oppe at slås med nogen af dem.

 

 

Billeder kommer.